Spring til indhold
Blog

Autentificering og sikkerhed i rejse-API'er: hvor data lækker

Tekravel Redaktion
Skrevet med hjælp fra AI

En udvikler hos et af jeres partnerbureauer tester sin integration en tirsdag eftermiddag. Udvikleren bemærker, at endpointet med bookinglisten tager et agencyId i query-strengen, og ændrer det af nysgerrighed fra 114 til 115. Svaret kommer tilbage med en andens bookinger: passagernavne, PNR'er og den nettopris, bureauet betalte før sit tillæg. Ingen angreb noget. API'et troede bare på, hvad klienten fortalte det. Den ene eftermiddag rummer det meste af, hvad autentificering og sikkerhed i et rejse-API egentlig handler om, og den viser, hvorfor emnet fortjener mere omhu end den, login-skærmen plejer at få.

Multi-tenant rejse-API'er lækker på et lille antal forudsigelige måder. De er værd at tage én ad gangen, for hver af dem har et designsvar, der koster langt mindre før lancering end efter.

Tenanten er ikke en parameter

Fejlen i eksemplet er ikke et manglende tjek. Det er et design, der spørger kalderen, hvem den er, og derefter stoler på svaret. I et system med én tenant er det bare rodet. På en platform, hvor snesevis af bureauer, underagenter og white-label-sites deler én database, hviler hele sikkerhedsmodellen så på ærligheden hos hver eneste integrator, der nogensinde får en nøgle.

Reglen, der fjerner hele den klasse af fejl: tenanten kommer fra credentialet, aldrig fra requesten. Når en nøgle eller et token verificeres, afgør serveren, hvilken tenant den tilhører, hvilket kontor i tenanten og hvilke roller kalderen har. Derfra kører hver forespørgsel inden for det scope. En request kan stadig bære et bureau-id af legitime grunde — for eksempel en konsolidator, der opretter en booking på vegne af en af sine underagenter — men serveren tjekker id'et mod det scope, credentialet allerede har fastlagt. Den udvider aldrig scopet, fordi et felt bad om det.

I praksis bor tre ting på serversiden:

  • Scoping i datalaget, ikke i hver handler. Et filter, der automatisk lægges på hver forespørgsel mod tenant-ejede tabeller, betyder, at en udvikler, der glemmer where-klausulen, får et tomt resultat og ikke en andens data. Tjek handler for handler svigter første gang, nogen tilføjer et endpoint i en fart.
  • Tjek på objektniveau for hvert id i stien. GET /bookings/98231 skal bekræfte, at booking 98231 hører til kalderens scope. Fortløbende id'er gør dette til det mest almindelige hul i rejse-API'er, fordi bookingnumre og PNR-referencer er lette at gætte.
  • Samme svar på „ikke din“ og „findes ikke“. Returnér 404 for en anden tenants booking. Et 403 bekræfter, at posten findes, og alene det er information, en konkurrent gerne vil have.

Bagdøre kræver samme disciplin. De fleste platforme har brug for en operatørvisning, der læser på tværs af tenants — support, økonomi, platformens ejer. Gør den til en separat rolle, tildelt i kode og logget ved brug, ikke et forespørgselsflag, som enhver autentificeret kalder kan sætte. Hvordan en klientintegration bør opføre sig omkring disse grænser, dækker artiklen om API-integration til flybooking fra requestsiden.

Leverandørernes credentials når aldrig en browser

En rejseplatform rummer to slags hemmeligheder. Den første er jeres egen: de nøgler, I udsteder til partnere. Den anden hører til jeres forhold til leverandørerne — kontoradgange til GDS, tokens fra NDC-aggregatorer, API-nøgler til bedbanker, ofte bundet til en kontrakt, der nævner jeres firma og jeres IATA-nummer. For leverandøren er hver request med dem en request fra jer.

De credentials har præcis ét sikkert hjem: en serverproces, der taler med leverandøren på kalderens vegne. De hører ikke hjemme i en single-page-apps JavaScript-bundle, i en mobilapps binærfil, i en konfigurationsfil sendt til browseren „kun til søgesiden“ eller i en fejlbesked, der returneres, når leverandørkaldet fejler. Hver af dem har været lækagen et sted. Alle kan åbne netværksfanen, og en appbinærfil kan pakkes ud af enhver, der vil.

Konsekvenserne er værre end en regning. En lækket leverandørnøgle lader en fremmed søge, og nogle gange booke, på jeres konto — den brænder det look-to-book-forhold, leverandøren måler jer på, og i værste fald udsteder den mod jeres kredit. Leverandøren skelner ikke den trafik fra jeres egen. Det sædvanlige udfald er en suspenderet konto, mens I beviser, at det ikke var jer, hvilket for et bureau, der mest sælger ét flyselskab eller én bedbank, betyder lukket butik i mellemtiden.

To mindre regler følger. Klienten vælger aldrig, hvilken leverandørkonto en request går igennem; serveren vælger den ud fra tenantens konfiguration. Og leverandørernes fejlbeskeder oversættes, før de forlader jeres API, fordi rå leverandørfejl af og til gengiver requestens headers direkte.

Hvad en lækket nettopris faktisk koster

Udviklere har en tendens til at rangere lækager efter, hvor personlige data er. I rejsedistribution er det kommercielt farlige felt ofte prisen. En nettopris eller nettorate er det tal, leverandøren gik med til at give jer på betingelse af, at det ikke vises for offentligheden, og forskellen til salgsprisen er jeres og jeres underagenters margin. Tabellen nedenfor er en grov rangering. I vægter måske rækkerne anderledes for jeres forretning, og den uenighed er værd at tage med teamet før en hændelse snarere end under den.

Hvad der lækkerHvem der som regel finder detHvad det koster jer
Nettopris i et B2C-søgesvar (skjult i JSON, ikke på skærmen)Konkurrenter der scraper, nysgerrige kunderKlager over rate parity fra leverandøren og kunder, der spørger, hvorfor de betalte den offentliggjorte pris
En anden underagents tillæg eller nettoprisUnderagenter der sammenligner noterPrissætningen genåbnes i hele netværket; agenten med den bedre aftale bliver historien
Leverandør-credentials i en klientbundleEnhver der kiggerTrafik og bookinger på jeres konto, mulig suspendering under undersøgelsen
Booking- eller PNR-id'er der kan tælles opScrapere, af og til journalisterEksponering af passagerdata med regulatorisk vægt langt ud over det kommercielle tab
Andre bureauers kreditgrænser og saldiPartnere, konkurrenterNetværkets svageste konti bliver mål for at blive lokket væk

Den første række er den, teams overser, fordi skærmen ser rigtig ud. Siden viser salgsprisen; svaret, der fodrede den, bærer netto og tillæg som separate felter, fordi frontenden „måske får brug for dem“. Form svarene per målgruppe på serveren. En B2C-kalder får en salgspris og intet, der lader nogen trække fra. Artiklen om at fordele nettopriser til underagenter forklarer, hvorfor netop den forskel er det, en konsolidator sælger.

Rotation af credentials uden nedetid

Hvert credential skal på et tidspunkt udskiftes. En udvikler forlader et partnerbureau, en nøgle dukker op i et offentligt repository, en leverandør roterer efter sin egen plan. Hvis rotation betyder „skift den, og alt er i stykker, indtil partneren redeployer“, roterer ingen, og nøgler lever i årevis.

Design til overlap fra første dag. Hver partner kan have to aktive nøgler på samme tid: de opretter den nye, sætter den i drift, ser trafikken flytte over og tilbagekalder først derefter den gamle. For at det virker, skal platformen have et par uglamourøse dele:

  1. En synlig nøgle-identifikator — et præfiks eller id gemt ved siden af hemmeligheden — så logs og supportsager kan sige, hvilken nøgle der foretog et kald, uden at nogen ser selve hemmeligheden.
  2. Hemmeligheder gemt som hashes, vist én gang ved oprettelse og aldrig igen. Hvis jeres supportteam kan læse en partners nøgle, kan alle, der kompromitterer jeres supportværktøjer, også.
  3. Et tidsstempel for seneste brug per nøgle, så partneren kan se, at den gamle er blevet stille, før den tilbagekaldes.
  4. Tilbagekaldelse med øjeblikkelig virkning, også i en eventuel cache foran autentificeringen.

Leverandørernes credentials har brug for samme overlap i den modsatte retning. Opbevar dem i en secrets store eller krypteret konfiguration, som den kørende tjeneste genindlæser, ikke bagt ind i et build, så skiftet er en konfigurationsændring og ikke en deployment. Kortlivede access tokens oven på langlivede nøgler hjælper også: lækker et token, udløber det, før de fleste ville opdage, at det var væk.

Det er også ved rotation, at logningen betaler sig. At registrere, hvilken nøgle og hvilken tenant der foretog hvert kald — uden at registrere hemmeligheden eller passagerens betalingsdata — er det, der lader jer svare på „var det os?“ på en time i stedet for en uge.

Før I giver en partner en nøgle

En kort liste, for den lange version er resten af artiklen:

  • Kan noget i requesten ændre nøglens tenant? Det bør det ikke.
  • Tjekker hvert endpoint, der tager et id, ejerskab og svarer 404, når tjekket fejler?
  • Kan noget leverandør-credential, eller et felt afledt af et, nås fra en browser?
  • Indeholder et B2C-svar en nettopris eller et tillæg nogen steder, skjulte felter inklusive?
  • Kan partneren rotere uden at ringe til jer, og kan I tilbagekalde uden at ringe til dem?

Sådan håndteres adgangen til vores API

Platformen bag denne blog stiller API'er til fly og hoteller til rådighed. Hver tenant på den kører allerede med sit eget adminpanel, sine egne bookinger og rollebaserede tilladelser for personalet, og leverandørindhold når en tenant gennem leverandørgrupper frem for én-til-én-aftaler. Adgang til API'et begynder som en samtale snarere end en selvbetjent nøgle, delvis af grundene ovenfor: vi vil hellere vide, hvem der integrerer, og til hvilket marked, før et credential findes. Siden rejse-API'er beskriver, hvad der er tilgængeligt, og hvordan den samtale begynder.

Tekravel Redaktion

Desk for rejseteknologi

Tekravels desk for rejseteknologi skriver til branchen: bureauejere, konsolidatorer og de udviklere, der integrerer dem. Hver artikel kontrolleres mod den platform, den beskriver, inden den udgives.