Portal til underagenter: kredit først, søgning bagefter

Det er månedens sidste arbejdsdag, og din bogholder har tre vinduer åbne: flyselskabernes kontoudtog, banken og et regneark med én fane pr. underagent. Et rejsebureau i Aarhus står med en saldo, som ingen har godkendt. Nogen på kontoret udstedte fire billetter til dem torsdag aften, fordi agenten sagde, at betalingen var på vej, og betalingen er ikke på vej. De fleste konsolidatorer, der går på jagt efter en portal til styring af underagenter, har haft sådan en uge, og de fleste demoer, de derefter sidder igennem, starter med et søgefelt.
Søgefeltet er den mindst interessante del.
Hvad en portal til styring af underagenter egentlig styrer
Dine underagenter kan allerede finde priser. De finder dem på din WhatsApp, i en GDS-terminal, på en konkurrents hjemmeside. Det, de ikke kan uden dig, er at købe på kredit, og det, du ikke kan uden et system, er at vide, i det øjeblik de trykker book, om den kredit stadig er der. En portal er et kreditsystem med et søgefelt ovenpå. Bedøm den nedefra og op.
Det betyder, at du stiller leverandøren andre spørgsmål. Ikke „hvor hurtig er søgningen“, men „hvad sker der, når en agent med en opbrugt grænse prøver at udstede“. Ikke „hvor mange leverandører har I“, men „hvordan ser agentens kontoudtog ud den første i måneden, og kan jeg sende det, som det er“.
Syv funktioner, og hvad hver af dem afgør
Alle portalbrochurer opremser funktioner. Dette er den kortere liste over det, der afgør, hvem der skylder hvem, og hvordan du finder ud af det.
| Funktion | Hvad den afgør | Hvordan det ser ud, når den mangler |
|---|---|---|
| Onboarding | Hvem der overhovedet må se dine priser | Logins udleveret på opfordring; en, der forlod et bureau for måneder siden, søger stadig |
| Niveauer og tillæg | Hvad hver agent betaler oven i din nettopris | Ét tillæg til alle, eller et andet tal lovet til hver agent i en chat |
| Kreditgrænser | Hvor meget en agent må skylde dig, før bookingen stopper | En grænse, der kun findes i nogens hoved og giver sig om fredagen |
| Reservationer og depositum | Om en holdt plads binder kredit, og hvis | Reservationer, der udløber ubemærket, depositum som ingen kan koble til en booking |
| Kontoudtog | Hvad agenten skylder, linje for linje, på en given dato | Et månedsregneark, der bygges om i hånden og bestrides linje for linje |
| Refusioner | Hvornår penge, flyselskabet betaler tilbage, når agenten | Refusioner, der modregnes i stilhed, eller udbetales to gange |
| Offboarding | Hvad der sker med en agents bookinger og saldo, når I skilles | Åbne PNR'er, som ingen ejer, og en saldo, som ingen inddriver |
Man kan diskutere rækkefølgen. Nogle konsolidatorer ville sætte refusioner over reservationer, fordi det er dér, de vrede opkald kommer fra. Men hvis et værktøj er uklart på bare ét af de syv punkter, ender du med at køre den del i et regneark ved siden af, og regnearket bliver den version, folk stoler på.
Hvorfor kreditgrænsen er funktionen, ikke en funktion
En konsolidators egentlige produkt er ikke prisen. På en god dag kunne dine underagenter finde noget lignende andre steder. Det, de får fra dig, er muligheden for at udstede nu og betale senere, mens du bærer risikoen frem til næste BSP-afregning. Hver billet, du udsteder på kredit, er et kort lån til en lille virksomhed, og flyselskabet forventer pengene fra dig, uanset om agenten betaler eller ej.
Så den ene regel, en portal skal håndhæve uden undtagelse, er grænsen. Håndhæve, ikke vise. En grænse, der står på et dashboard, men som agenten alligevel kan booke forbi, er en rapporteringsfunktion. En grænse, der tjekkes, før bookingen går igennem, op mod det, agenten allerede skylder, plus det, de er ved at lægge til, er en kreditkontrol.
På denne platform er underagenternes kreditgrænser og afregningsfakturaer indbygget i stedet for at ligge i regneark: grænsen anvendes, før en booking accepteres, og månedens kontoudtog er en afregningsfaktura med linjer på, ikke en fil, som nogen stykker sammen. Om du sætter en grænse rundhåndet eller stramt, er en forretningsbeslutning. Om den holder klokken seks en fredag aften, burde ikke være det.
To mindre spørgsmål følger. Bruger en reservation kredit, eller kun en udstedt billet? Begge dele kan være rigtigt; du skal vide, hvilket der gælder. Og når en refusion kommer tilbage, frigør den så agentens grænse med det samme eller først, når du har afregnet den? En leverandør, der ikke kan svare på begge dele i én sætning, har ikke tænkt meget over kredit.
To hundrede logins, ingen leverandørnavne
Lad os sige, at dit netværk vokser til to hundrede bureauer. Hvert af dem har brug for et login, og hvert af dem vil gerne vide, hvor dine priser kommer fra, for den dag de ved det, kan de prøve at gå direkte dertil. Sådan har distribution altid fungeret. Portalens opgave er at give dem det første uden det andet.
I praksis handler det om tre ting. Webshoppen bør kræve login, før nogen kan søge, så dine priser ikke er offentlige. Bureauer bør registrere sig som erhvervskunder, som du godkender, ikke konti, der dukker op i løbet af natten; her kan en webshop kræve login før søgning og registrere erhvervskunder med valgfri manuel verifikation. Og det, en agent kan booke, bør komme fra det, du har valgt at give dem: leverandørindhold på denne platform deles via leverandørgrupper, så en tenant ser de leverandører, dens grupper tildeler den, og intet andet.
Tag ikke nogen leverandørs ord for det sidste punkt. Bed dem logge ind som testagent, mens du ser på, lave en booking og åbne bekræftelsen. Det navn, der står på den skærm, er det navn, dine agenter vil se.
Dit eget personale har brug for den samme disciplin den anden vej. Den, der tager agenternes opkald, behøver ikke at ændre tillæg, og den, der fastsætter tillæg, behøver ikke at udstede refusioner. Hver tenant får sit eget adminpanel med rollebaserede rettigheder for personalet — den kedelige funktion, der forhindrer en velmenende medarbejder i at hæve en grænse som en tjeneste.
Den første måned: agenterne flytter ud af regnearket
Ingen flytter et netværk på én dag, og at prøve er netop den måde, saldi forsvinder på. En rækkefølge, der plejer at holde:
- Luk den gamle bog på en fast dato, og aftal skriftligt hver agents åbningssaldo med dem. Enhver senere uenighed går tilbage til det tal.
- Indlæs dine tillægsniveauer, før nogen agent logger ind. En agent, der ser én pris i portalen og en anden på WhatsApp, vil bede om den laveste, og du vil give den.
- Sæt hver grænse til det, agenten reelt skylder i en normal måned, ikke til det, de bad om sidste år.
- Flyt dine mest pålidelige agenter først, dem der betaler til tiden og klager høfligt. De finder problemerne uden at gøre dem til konflikter.
- Hold WhatsApp-linjen åben, men svar på prisspørgsmål med et link til portalen i stedet for en pris.
- Ved det første månedsskifte sender du portalens kontoudtog uredigeret. Hvis du skal rette det i hånden, så ret opsætningen i stedet.
Regn med, at de stille agenter bliver længst i telefonen. Det er helt fint. Dem, der booker mest, flytter først, fordi portalen lader dem udstede om aftenen uden at vente på dig.
Første halvdel af denne historie, hvorfor konsolidatorer overhovedet ender med at bygge en portal, står i vores artikel om underagentportaler i Dubai. Bureauets side af samme kæde finder du i hvem der i virkeligheden udsteder billetten for et bureau uden IATA.
Hvad det forkerte værktøj koster: en fredag aften
En agent booker over sin grænse klokken syv en fredag. Måske viste værktøjet kun en advarsel. Måske gik nogen på kontoret uden om den, fordi denne agent altid har betalt. Billetterne udstedes på dit nummer, så de kommer med i din BSP-rapport, og flyselskabet opkræver beløbet hos dig på forfaldsdagen.
Om mandagen siger agenten, at kunden har afbestilt, eller at pengene kommer i næste uge, eller siger slet ingenting. Nu bærer du deres gæld til flyselskabet med dine egne kontanter, og det eneste dokument, du har, er en chattråd. Hvis priserne ikke kunne refunderes, er der intet at rulle tilbage. Hvis de kunne, kommer refusionen til dig, og agenten vil have den krediteret mod en saldo, de ikke har betalt.
Én agent, der gør det én gang, er en irritation. På tværs af et netværk er det forskellen på en konsolidator, der vokser, og en, der bruger hvert månedsskifte på at jagte penge. En grænse, som systemet håndhæver, gør ikke agenterne mere ærlige. Den gør spørgsmålet ligegyldigt, fordi bookingen aldrig går igennem.
Hvor du skal starte
Tag de syv rækker, markér dem, du kører på papir i dag, og bedøm enhver portal ud fra dem først. Søgeskærmen skal nok være i orden; det er den næsten altid. Hvis du starter som konsolidator i stedet for at udskifte et værktøj, viser siden for konsolidatorer, hvad den konto indeholder, fra salg af white-label-sites til dine egne underagenter til deling af dit leverandørindhold med et netværk.